torsdag den 20. september 2018

Satte jeg ild til mig selv

…Nyder jeg min første juleferie i maaange år, hvor jeg ikke skal læse til eksamen eller skrive opgaver. Det er ret fedt, hvis altså bare den ikke allerede var så godt som forbi. Øøøv!
…Satte jeg ild til mig selv… Juleaften… Fordi jeg skulle have en chips… Haha, der stod så et stearinlys i vejen, hvilket jeg fandt ud af liiidt for sent. Der var nemlig allerede ild i mit ærme. Heldigvis havde jeg to lag på, så jeg slap uden en skræmme. Til gengæld smeltede mine to bluser sammen, og det er fortsat uvist, om den ene overlever. Den yderste stod desværre ikke til at redde.
…Er jeg endelig blevet klippet! Sidst min mor klippede spidser på mig, aftalte vi ellers, at der kun skulle gå en måned før næste omgang, fordi hun ikke havde taget så meget. Der gik så et halvt år. Hovsa.
…Fik jeg ret lange løg af at læse om det byfornyelsesprojekt, der er blevet sat igang i vores andelsforening. Vi skal nemlig tømme vores loftrum, fordi taget skal skiftes. Så skal alt vores lort måske bare stå i soveværelset i et par måneder, oder was? Gaaab.
…Har jeg set Gilmore Girls. Selvom jeg ikke var en af dem, der jublede, da der kom rygter om NYE afsnit, blev jeg altså liiidt revet med efter at have set de første par afsnit af den første sæson. Så nu bliver jeg nødt til at se hele lortet, så det giver mening at se det nye også.
…Fik jeg til min store begejstring et par nye strømpebukser i adventsgave. Jeg besluttede mig for, at de kun skulle bruges ved special occasions, så de forhåbentligt kunne holde lidt længere. Jeg tog dem så på, da jeg skulle til julefrokost, og måtte smide dem ud allerede da jeg kom hjem. Ups.
…Var jeg til gengæld så heldig at få hele FIRE par nye strømpebukser i julegave. Så nu skal jeg alligevel ikke gå barbenet rundt i 2017. Hurra!
…Købte min søster tre flasker Verdi til mig, fordi de kun kostede en 10’er. Hvilket betyder, at jeg sgu nok bliver nødt til at cykle en tur til Østerbro om lidt, så jeg kan tømme dem i aften. God tur…

Ingen kommentarer:

Send en kommentar