torsdag den 20. september 2018

Copenhagen

Okay, jeg må indrømme, at gårsdagens shopping ikke gik helt efter planen. Som I måske så i går, tog jeg hen til Moss Copenhagen på Nørrebrogade efter skole, for at få en masse billigt og lækkert tøj med hjem. Da jeg ankom til butikken sammen med min søster var køen uden for butikken maaange meter lang, men eftersom jeg ligesom var ret opsat på at skulle shoppe til den helt store guldmedalje, valgte vi selvfølgelig at blive stående og vente.

Vi endte med at stå der i to timer (!!!) før vi overhovedet blev lukket ind i butikken, hvor der selvfølgelig kun var alt det halvgrimme tilbage, og så selvfølgelig kun i størrelse XL og derover… Ret meget spild af tid… Så efter to timers ventetid, og kun noget der minder om fem minutter inde i butikken gav vi op. 
I stedet cyklede vi videre til Strøget, hvor jeg var nødt til at finde et eller andet, jeg kunne tage med mig hjem, for at hele mit sårede shoppehjerte, der i den grad var blevet skuffet udover det sædvanelige. Turen gik vidt omkring, men endte i WEEKDAY, hvor jeg fik købt mig den smukkeste grå sweater (se billedet).
https://blogger-ladydk.blogspot.com
Ok, måske ligner det bare en helt almindelig grå sweater, og det er det jo egentligt også, men det er faktisk en basisting, jeg lææænge har manglet og ønsket mig. Især med de meget pink negle, jeg render rundt med i øjeblikket, synes jeg at grå virker rigtig godt. Så jeg endte altså med at få købt mig noget lidt mere fornuftigt og brugbart, hvilket jo er ret fint, selvom skuffelsen stadig sidder lidt i mig.

https://mode-toejdk.blogspot.com

Ingen kommentarer:

Send en kommentar