Nok har jeg ikke været aktiv her på bloggen de sidste tre måneder, men det betyder altså ikke, at jeg ikke har fået forfattet noget om nogle af de overvejelser og tanker, jeg har gjort mig på det sidste. Så de næste par dage får I lige lidt tekst, som er skrevet i sidste måned, hvor jeg befandt mig i et slags limbo mellem det gamle og vante studieliv og den fagre nye verden som jobsøgende. Jeg valgte bare at kalde det for sommerferie. Det følgende skrev jeg d. 11. august – en lille uge før den Dyrehave-tur, jeg fortalte om i indlægget fra i går. Enjoy!
Hvor fanden blev tiden af?
Det er ingen hemmelighed, at jeg det seneste halve år har haft en hverdag præget af deadlines, læsning og skrivning i forbindelse med min specialeproces. Hele tiden har det været med d. 29. juli som mål, hvorefter jeg forestillede mig, at alt ville blive bedre. Jeg ville have al tid i hele verden til at ordne ting, som har været nedprioriterede de sidste mange måneder, så som rengøring og oprydning, måske lidt motion, samt mere interessante ting som at komme igang med at fotografere igen og hygge mig en masse. Altså at få styr på de mange løse ender.
I morgen er der gået to uger. Siden jeg afleverede mit speciale, og i princippet havde mulighed for at komme igang med nogle af de mange gøremål. Det er bare som om, at det ikke rigtigt er sket endnu. Jeg har da gjort lidt rent, ja, men derudover har jeg ikke rigtigt præsteret andet end at bruge lidt for mange penge og indtage uendelige mængder af bland-selv-slik. Ups. Det er blevet til sølle to ture i fitnesscenteret, og så har jeg da også malet et sommerhus. Men den der tornado af overskud og motivation, jeg havde forestillet mig, at jeg ville udvikle mig til sekundet efter, at specialet var ude af mine hænder, lader godt nok vente på sig.
Måske skyldes det, at jeg havde forestillet mig, at når jeg nu endelig havde ferie, ville jeg tulle rundt og få ordnet alting med et kæmpe smil i mit bedste sommerdress, mens solen skinnede og alt var godt. Det lader altså også vente på sig, skulle jeg hilse og sige. Det har stort set været gråvejr konstant de sidste to uger, og den slags hjælper altså ikke ligefrem på motivationen for sådan en solskinsjunkie som mig. Så det må blive min undskyldning for at have opført mig som verdens mest dovne sæk kartofler de sidste par uger. Tak, vejrguder. Forhåbentligt vender det hele i løbet af næste uge, hvor sommeren eftersigende skulle vende tilbage for en kort bemærkning.
Desværre forestiller jeg mig nærmere at spise en masse is, tilbringe mine eftermiddage på et tæppe i Dyrhaven og få arbejdet lidt på den tan, der grundet de sidste par ugers lidt for efterårslignende karakter, er ikke eksisterende på mit ligblege korpus. Det er altså ikke umiddelbart rengøring og fitness, der står øverst på listen, selv hvis vejret skulle arte sig lidt. Men hell, man kan da tage pæne billeder i Dyrhaven… Så langt så godt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar