torsdag den 20. september 2018

Det er nok ikke så ofte, at en mandag kan siges at være en helt vildt fantastisk god dag. Det er som regel en dag, som for mange mennesker skal overstås, og det er sjældent at man vågner op mandag morgen med et kæmpe smil tværet ud over fjæset. Meeeeeen, det blev der i den grad lavet om på i går – i hvert fald for mig! Aftenen stod nemlig på en længe ventet koncert med Mindless Self Indulgence i Pumpehuset! 
Både Michael og jeg har lyttet til deres musik gennem mange år, og var derfor ret meget oppe at køre, da vi fandt ud af, at de spillede i Danmark igen (de spillede her også for et år siden, men det gik åbenbart aldrig op for os, før det var for sent)… I hvert fald fik vi denne gang købt billetter, og kunne derefter gå og glæde os. 
I går blev det så dagen, og heldigvis blev ingen af os skuffede, til trods for de høje forventninger. Musikken er meget anderledes og ret humoristisk i forhold til meget andet rockmusik, men oplevelsen af den er hundrede gange vildere live, end når man tuller rundt derhjemme og hører det. Det var simpelthen en vild-vild-VILD oplevelse!

Normalt kan jeg ret godt lide, når det optrædende band har god kontakt til publikum, og taler til publikum mellem numrene. Og det må man da i den grad sige, at MSI’s frontmand, James Euringer, formåede. Der blev både savlet, hældt øl og spyttet ud over publikum utallige gange, og han løb op til flere gange rundt nede blandt publikum, mens han sang. Han kom også over forbi os, og kaldte os selvfølgelig “losers”, da han smuttede igen. 
Tak for det, hæhæ. Men det var virkelig sjovt fra start til slut – selv en af vores venner, som egentligt ikke bryder sig specielt meget om musikken, følte sig underholdt hele vejen igennem, og var glad for at have oplevet bandet live. Oplevelsen var så god, at Michael og jeg også lige var nødt til at købe en t-shirt (se billedet øverst i indlægget) – det er ved at blive til en lidt dyr tradition, men vi får da opbygget os en mindre samling af band t-shirts ;-)
Jeg havde en dejlig-skøn mandag aften, på trods af at det var mandag. Og jeg kan helt sikkert anbefale Jer, at tage ind og se MSI, når de skulle lægge deres vej forbi de danske scener igen. De er virkelig gode live! Har I nogensinde set dem?
Afslutningsvis får I lige en video, som Michael filmede hen mod koncertens slutning. Hav det godt :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar