Det er fuld fart på Sofias udvikling lige for tiden. Det kommer altid lidt i små ryk, når hun Lan noget nyt, men med sproget sker der bare noget nyt hele tiden. Hun bygger sætninger, prøver ord af, spørger til ALT hun ser eller hører – og så kommer der også små uventede “sproglige gaver” med hun fra vuggestuen..
Det er med garanti ikke noget hun lærer herhjemme, hvor vi gør et stort nummer ud af at tale pænt til og om hinanden – fordi det er en selvfølge for os, at vi gerne vil udruste vores børn med et stabilt, fornuftigt og næstekærligt verdensbillede.
Nå, men jeg har ellers fået mig hele 3 små chok idag, over ord, som vælter ud af min lille guldklumpen mund. Se bare her:
Hvad siger man så lige til det?!
Jeg ved godt at det desværre efterhånden er helt almindeligt at pædagogerne i landets institutioner render rundt og spørger børnene om de har lavet lort i bleen, men det ER altså noget værre (apropos) lort at fylde små børns ører med! Find dog på noget andet at sige? Hvordan bliver det nogensinde okay at lære børn at bruge et bandeord om det der kommer i bleen? De spørger jo ligesom ikke ungerne om de skal pisse, vel? Nej, der hedder det tisse.. Kom så folkens, der må findes et alternativ til “lort”, som ikke lyder direkte forfærdeligt og som man kan lære børnene i stedet for?!
Og så er der den med den tykke mave.. Altså, nu har hun jo sådan set ret i st mor har en tyk mave, MEN..! Det er alle, der har en tyk mave, i følge Sofia. Jeg er faktisk bekymret, når hun siger “Sofia har tykke mave”, og kigger lidt trist ned ad sig selv.. Ikke at jeg tror hun helt har styr på hvad hun siger, men det skærer i mit morhjerte, for hvad hvis nu den opfattelse hænger fast? Hun skal da ikke gå rundt i en alder af 2 år, og tænke noget som helst dårligt om sig selv? Om det er pædagogerne eller de andre rollinger, der er kommet i tanke om at tale om hvem der har en tyk mave, numse eller whatever, så skal de seriøst tage hånd om det nu! Jesus, altså!
Nå, og så kan hun åbenbart ikke lige mig mere? Det var godt nok fordi jeg sagde nej til at hun måtte få en is, så jeg har helt klart fortjent det – men alligevel.. Hvor kommer det lige fra? Man kan da ikke bare melde ud at man pludselig ikke kan lide nogen, fordi man ikke får sin vilje.. Og da slet ikke når man er 2 år? Der elsker man jo alle i verden?!
Jeg stikker lige hovedet ind forbi pædagogerne i morgen, når jeg henter nede i vuggeren.. Jeg kunne godt tænke mig lige at høre hvordan de her sætninger og ord rent faktisk bliver brugt i virkeligheden, for man kan jo ikke helt stole på hvordan så små børn kobler ting sammen, men alligevel..
Hvad synes I?
Er det bare mig? Eller synes I også det er vigtigt at lære børnene at tale pænt og respektfuldt til andre – uanset alder?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar