fredag den 3. august 2018

Feberfri i sommervarmen..

ENDELIG melder termometeret feberfri hos Oliver – samtidig med at udetermometeret ramte 30 grader i skyggen idag.
Det har godt nok været nogle seje dage, med en syg lille baby i vanvittig lækkert (og meget varmt) vejr!
Nu er der udsigt til en nat, hvor alle mand sover i egne senge (7-9-13), og hvor vi kan have vinduerne på førstesalen lidt på klem, så vi ikke kampsveder hele natten – igen igen IGEN.
Trods vild varme var jeg sørme oppe og træne idag! Bum bum! Vi var så også de eneste, der havde fået dén idiotiske idé, men det var dejligt! Nu har den syge baby også lidt forhindret projektet denne uge, men det var dejligt at komme afsted igen.
Og sørme om så ikke jeg har vundet noget?!
Står lige så fredsommeligt ved skranken og logger ind, og pludselig får min veninde øje på et skilt på disken, hvor mit navn står lige ud for førstepræmien = en måneds gratis træning! Hurra altså! Jeg ELSKER at vinde ting, selvom det meget sjældent sker. Top motiverende for projekt vægttab og træning! Og smadder godt for økonomien! 😉
Her til aften havde vi besøg af min far, som blev hængende til aftensmad – naturligvis skulle der grilles og hygges på terrassen! Han fik også lige sin Fars Dags gave en dag for tidligt – mon det var derfor han kom forbi? 😉
I morgen skal vi i De Små Haver på Frederiksberg med hele Sviger-Klanen. Svigermor har inviteret på smørrebrød – og det siger vi bestemt ikke nej til! Selvom de lover lidt kedeligt vejr, håber vi på at det holder tørt, for ellers er det ret så trist at sidde ude og spise.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar