Jeg har ikke været særlig god til det tidligere – det der med lige at tage ud af huset og være uden børn. Kun for lige at handle eller træne, men ikke “bare fordi”. Mest fordi børnene stadig er små, fordi jeg ikke synes jeg har kunne overskue det – og så trænger man vel ikke til en lille pause fra sine børn? Gør man?
Det er ikke før jeg er kommet ud af døren, har overladt den synkende skude til faren og har slået mor-alarmberedskabet fra (og lyden på telefonen TIL) at det går op for mig, at det faktisk er okay lige at bare være sig selv – også uden at have dårlig samvittighed!
Med 3 måneders tid tilbage af min barsel, og med 2 barsler lige oveni hinanden, centrerer hele min hverdag sig omkring vores små mirakler, vores familie og alt det praktiske der nu hører med. Sådan skal det også være og jeg NYDER at jeg har muligheden for at være der 100% for min lille familie.. Men jeg kan godt mærke at jeg ind i mellem trænger til at slippe tøjlerne og bare være mig.. Bare et øjeblik..
Det gjorde jeg så i går aftes.. Efter en af de der eftermiddage, hvor man føler at man kommer fra en anden planet end ungerne, som er trætte, vil noget de ikke selv ved hvad er og end ikke de bedste og mest overskudsagtige forsøg på at imødekomme deres (åbenbart hemmelige) behov virker – fik jeg overleveret børnene til faren, og så gik moren.. I hele 2 1/2 time!
En rigtig hyggelig middag med en mor-veninde, med efterfølgende aftensol og dessert på toppen af Rødovre.. Ingen børn, ingen andre man skulle tage hensyn til.. Nå ja ja, man taler stadig om børnene, men de er der ikke.
Selvom jeg for evigt og altid vil være nogens mor, sætte deres behov foran mine egne og gøre alt i verden for dem – så er jeg stadig også bare mig. Altså, sådan et af de der mennesker, som også (ind i mellem) har nogle behov og som også (når muligheden byder sig) skal huske at pleje mig selv en lille smule.
Om det så er en venindeaften, en date med min dejlige mand eller at være i bad lige så længe jeg orker (og der er varmt vand), så er det vigtigt bare lige at være mig.. Bare et øjeblik..
Det er ikke før jeg er kommet ud af døren, har overladt den synkende skude til faren og har slået mor-alarmberedskabet fra (og lyden på telefonen TIL) at det går op for mig, at det faktisk er okay lige at bare være sig selv – også uden at have dårlig samvittighed!
Med 3 måneders tid tilbage af min barsel, og med 2 barsler lige oveni hinanden, centrerer hele min hverdag sig omkring vores små mirakler, vores familie og alt det praktiske der nu hører med. Sådan skal det også være og jeg NYDER at jeg har muligheden for at være der 100% for min lille familie.. Men jeg kan godt mærke at jeg ind i mellem trænger til at slippe tøjlerne og bare være mig.. Bare et øjeblik..
Det gjorde jeg så i går aftes.. Efter en af de der eftermiddage, hvor man føler at man kommer fra en anden planet end ungerne, som er trætte, vil noget de ikke selv ved hvad er og end ikke de bedste og mest overskudsagtige forsøg på at imødekomme deres (åbenbart hemmelige) behov virker – fik jeg overleveret børnene til faren, og så gik moren.. I hele 2 1/2 time!
En rigtig hyggelig middag med en mor-veninde, med efterfølgende aftensol og dessert på toppen af Rødovre.. Ingen børn, ingen andre man skulle tage hensyn til.. Nå ja ja, man taler stadig om børnene, men de er der ikke.
Selvom jeg for evigt og altid vil være nogens mor, sætte deres behov foran mine egne og gøre alt i verden for dem – så er jeg stadig også bare mig. Altså, sådan et af de der mennesker, som også (ind i mellem) har nogle behov og som også (når muligheden byder sig) skal huske at pleje mig selv en lille smule.
Om det så er en venindeaften, en date med min dejlige mand eller at være i bad lige så længe jeg orker (og der er varmt vand), så er det vigtigt bare lige at være mig.. Bare et øjeblik..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar